Den pædagogiske platform
Motivation er omdrejningspunktet og platformen for Hammer Frie Skoles pædagogik. Intet barn lærer varigt uden at være motiveret for det. Udenadslære kan, i et vist omfang, lade sig gøre, hvis man er veldisciplineret og viljefast, men så snart det har tjent sit formål, glemmes det igen. Ægte læring, den slags, som bliver en integreret del af dig, som rykker dig til et nyt videns- og handlingsniveau, kan beskrives ved følgende:
Ægte læring
Er meningsfuld for dig, fordi den skal bruges til noget her og nu
Giver mening, fordi den viser dig noget om dig selv
Tjener et formål, f.eks. vinde skattejagt eller få hovedrollen
Baseres på noget dybere end kognitiv viden, f.eks. følelser
Er ofte kropsbaseret og har en motorisk handling/automatisering indbygget
Kan til enhver tid bygges ovenpå, tænkes ud fra
Sætter dig i stand til at tænke og agere frit i forhold til udgangspunktet
Gør dig glad!
Det er vores påstand, at ægte læring ikke kan finde sted uden forudgående motivation. Du skal VILLE det.
Selv den dygtigste lærer, med den mest inspirerende undervisning, kan ikke sikre læring hos barnet, for det kræver motivation, og motivation kommer indefra hos eleven. Inspiration udefra, motivation indefra. Et topmotiveret barn kan man til gengæld ikke afholde fra læring, det vil suge til sig og ikke lade sig forhindre.
Således handler et højt fagligt niveau hos eleverne om, hvor meget læring der finder sted. Og dét afhænger fuldstændigt af, hvor motiverede eleverne er. Lærerens opgave bliver da at skabe rammerne og med sin entusiasme og sin professionelle faglighed bringe barnet i situationer, hvor det undres og motiveres – og SÅ give mulighed for læring - alt hvad barnet overhovedet kan rumme. Med superspændende materialer, med vide muligheder for medansvar og medbestemmelse, med høj faglighed og entusiasme – men vigtigst af alt: Ved at undervisningen tager udgangspunkt i barnets undren og nysgerrighed. Lad Spørge-Jørgen formulere, hvad det egentlig er, han gerne vil vide, tilrettelæg undervisningen derefter – og han vil lære hele molevitten. Suge det til sig, agere på sit nye videns- og handlingsniveau og endda være glad for det imens.
Hvorfor oplever børn ikke ægte læring i traditionel skolestruktur?
Fordi vi slukker gnisten hos dem, fra de er ganske små. Hver gang vi tysser på dem, hver gang de spørger og mødes med et ”Ikke nu!”, hver gang klokken ringer og afbryder dem i noget superspændende, hver gang vi fortæller dem, hvad de skal lave nu, fordi det skal være det samme som de 27 andre i klassen. Vi slukker den videbegærlighed, som børn helt naturligt er udstyret med, og dermed slukker vi deres motivation for læring. Vi gør deres motivation til vores job og anstrenger os (forhåbentligt) til det yderste for at være den populære lærer, der ”bare er SÅ god til at motivere børnene”.
Deres motivation kommer til at ligge hos os, og det kan i rimelig grad fungere i indskoling og mellemtrin – men når barnet bliver teenager, går det galt. Helt naturligt løsriver teenageren sig fra de voksne ved at tage afstand og modarbejde, men når motivationen ligger hos de voksne, bliver den også noget, teenageren tager afstand fra. Gider ikke, er sløv, uden idéer, uden ’drive’, ude af stand til at tænde på noget som helst – et fænomen jeg efter 20 år som udskolingslærer kender alt for godt.
Hvis nu vi voksne lader barnet beholde sin motivation, lytter til hvad barnet tænder på, undrer sig over og vil vide mere om, så beholder barnet sin evne til at undres, søge viden og lære. Ved løsrivelsen fra de voksne beholder teenageren sin motivation, som jo aldrig er blevet den voksnes og som hele vejen har støttet og styrket barnet i hans læringsproces, – og motivationen, dét at ville og kunne, bliver barnets styrke i teenageårene, en del af hendes kompetence-beredskab.
Sådanne teenagere er helt fantastisk vidunderlige at undervise, og der er ikke grænser for, hvor langt de kan komme på mange forskellige videns- og kompetenceområder.
Det er mennesket, når det virker allerbedst, når det anvender hele sin iboende nysgerrighed og hele sin naturlige drivkraft på at udvikle sig. Vi skal sådan set bare lade være med at stå i vejen.
Ydre læring er dét, vi normalt kalder undervisning. Læreren har tilrettelagt et supergodt program, tophøj faglig viden indenfor et givent område. Der undervises, metaforisk kan man sige, at læreren lægger en kæmpestor bunke faglig viden og kunnen foran eleverne . ”Værs’go’, det er alt dét, I skal vide og lære”. Der bruges fortælling, læsning, gengivelse, reproduktion, måske opgaver til stoffet, hvis vi er heldige også andre arbejdsformer. ”Om lidt får I en prøve, der viser, om I har lært det. I kan også fremlægge.” Eleverne hører det, oplever det, registrerer det og lærer til en vis grad også indholdet – i hvert fald så det kan gengives og reproduceres i en kortere periode.
Indre læring er dét, der virkelig siver ind hos eleverne. Dét, vi før kaldte ’ægte læring’. Det er den portion ny viden og kunnen, der bliver hos eleven, når al fyldstoffet er glemt. At gøre ydre læring til indre/ægte læring kræver, at eleven gør det til sit eget, at det bliver personliggjort på forskellige måder – og det kræver, at eleven er motiveret herfor. At det tager læringen til sig, optager den i sit system. Og det gør eleven kun, hvis det giver mening og hvis eleven i forvejen er åben for læring.
Og her kommer så det altafgørende spørgsmål:
Hvordan skaber vi åbning for læring?
Hvordan bryder vi barrieren mellem ydre og indre læring?
Bortset fra have særdeles stort fokus på motivation og undren som drivkraft for læring, hvad kan vi så gøre?
Der er forsket rigtig meget på dette område, og her er nogle af konklusionerne på, hvad der virker læringsfremmende på alle mennesker:
👍 emotionelle indtryk (f.eks. glæde)
👍 kunstnerisk sansning og aktivitet (f.eks. smukke malerier, såvel egne som klassiske værker)
👍 musikalsk sansning og aktivitet (klassiske værker, ny musik, egenproduktion)
👍 kropslig sansning og læring (f.eks. håndværksmæssigt arbejde)
👍 efterspurgt viden
👍 ro til fordybelse og dyb koncentration
👍 meningsfyldt og anvendeligt indhold
👍 beundring og imitation
👍 identifikation, ”det er ligesom mig”
👍 variation, overraskelse, nyt er spændende
👍 medansvar (jeg valgte det selv), medbestemmelse
👍 frihed i tanke, handling og ansvar (= de ka’ li’ mig og stoler på mig)
👍 indretning og omgivelser (organiske former åbner hjernen)
👍 tryghed og trivsel selvfølgelig!
👍 smittende gnist og begejstring hos lærere og elever
👍 følelsen af at høre til og gøre en forskel