Tre slags undervisning

1) Fag-faglig undervisning

2) Praktisk/projekt undervisning

3) Fælles-emne undervisning

• Boost undervisning

Der bliver tre forskellige slags skoledage – mindst – eftersom undervisningen organiseres på tre forskellige måder, der praktiseres næsten ligeligt.

Den ene slags undervisning er dén, vi kender fra Folkeskolen:

1) FAG-FAGLIG UNDERVISNING

Fag-fagligt, hos os opdelt i koncentrerede fag og forløb, sådan kursus-agtigt (kursus i dansk grammatik, kursus i læsning, kursus i plus/minus/gange/dividere, kursus i engelsk samtale), ret intenst og struktureret. Vi har ingen klasser, men børnene er overordnet set samlet i mindstegruppen, mellemstegruppen og ældstegruppen, og indenfor hver gruppe arbejder man så på hvert sit individuelle “level”, ligesom i computerspil. Når man har lært de ting, der hører til pågældne “level”, så stiger man til næste “level” og bliver dér, til tingene er lært. Dvs nogle børn rykker hurtigt fra level 3 til level 4, men tager så meget lang tid om at komme til level 5, andre ryger lynhurtigt igennem 1-5, men tager sig god tid til de næste levels – alt afhængigt af, hvor man er i sin udvikling og hvad der ellers sker i éns liv. En sådan fag-faglig periode varer måske 1-2 uger, så skifter undervisning til noget helt andet:

2) PRAKTISK/PROJEKT BASERET UNDERVISNING

Den anden slags undervisning er praktisk/projekt-baseret og går på tværs af alle aldersgrupper. Her samles ungerne i grupper efter læringsstile (ud fra Howard Gardners teorier om mange intelligenser), som vi tester/ kortlægger på hvert enkelt barn ved skolestart. Dvs de musikalsk intelligente børn er sammen, de sprogligt intelligente børn er sammen osv. Indholdet er en eller anden form for projekt, helst af praktisk karakter (byg en båd, sæt klasselokalet i stand på den fede måde, sæt en skolekomedie op, skab en købmandsforretning på engelsk en uge osvosv) – hvor fagene så indgår som vinkel på projektet (matematikken er redskab til at bygge båden men også fysik, dansk, håndværk&design og historie indgår her, engelskproget er basis for købmandsugen – men her skal matematik og håndværk&design også ind over osv). Projektet er præcist defineret, og der er sat specifikke læringsmål sammen med hvert enkelt barn. Det kører vi så i 1-2 uger, og så skifter vi til den tredie undervisningsform:

3) FÆLLES-EMNE UNDERVISNING

Her arbejder vi med et emne, fælles for hele skolen. “Dyrene i Afrika”, “Drenge og piger”, “lær at lære”, “Et spændende land” eller hvad ved jeg. Her definerer vi forskellige “underemner” udfra elevernes interesser, som eleverne så vælger sig ind på. Her er det altså interessen for et givent område, der er afgørende for, hvad du laver og med hvem. Igen er emnet veldefineret og har præcise læringsmål. Denne arbejdsform er supergod op til fx en ekskursion (som vi regner med at have en hel del af, fx Experimentariet, Borgcentret, Zoo, Teater osv). Det kører 1-2-3 uger, og så skifter vi igen undervisningsform.

(4) BOOST UNDERVISNING

Vi praktiserer faktisk også en fjerde undervisningsform, som vi kalder “boost” og er ved at beskrive indgående i lærergruppen. Kort fortalt går det ud på, at vi inddeler alle eller flere af basisgrupperne på tværs af alder og årgang i boosthold, hvor det udelukkende handler om elevens faglige niveau (level) i det pågældende fag. Alle elever med f.eks.. level 0-1 samles på ét hold, alle elever med level 2-3 samles på et andet hold og så fremdeles, og så sætter vi lærere på efter kompetencer. Et sådant boost kører et helt kvartal, og undervisningens indhold defineres i samarbejde mellem holdets elever og læreren. Der testes før og efter, så den faglige progression er helt tydelig og drøftes evaluerende, inden boostet er slut.

En skoledag kan således tage udgangspunkt i én af disse tre (fire) undervisningsformer, men det væsentlige for os er, at der er variation i dét at gå i skole, så der hele tiden sker noget spændende. Selv kursusforløbene bliver spændende, når de giver ro og struktur midt mellem de mere flippede emne-arbejdsformer.

Oven i dette er det vigtigt at forklare, at ved hvert kvartals start har hver enkelt elev sat en række mål op sammen med sin gruppelærer for, hvad han/hun vil lære i dette kvartal. Der evalueres inden hver stor ferie på målene, og der sættes nye mål for næste kvartal. Og eleverne har (relativt) frit valg på den faglige hylde forstået på dén måde, at hvis man fx bare ikke rummer mere dansk i en periode, udgår danskfaget fra elevens undervisning i kommende kvartal. Hvis man til gengæld vil have helt vildt meget engelsk, idræt og matematik, ja så er det dér, der fyldes på. På denne måde er eleverne selv med til at lægge deres skemaer og definere deres mål, de større i højere grad end de mindste. Forestil dig, hvor effektivt de lærer, når de selv har sat kursen og målet …