Mia Rosdahl

FAST SFO PÆDAGOG

Jeg hedder Mia K. S. Rosdahl og er født i 1994. Jeg bor i kort afstand fra Hammer Frie Privatskole og er gift med Martin. Sammen har vi 2 drenge, født i hhv. 2016 og 2018. Begge vores drenge er indskrevet til skolegang på Hammer Frie Privatskole.

Da jeg var 17 år fik mine forældre 2 meget små børn i familiepleje. Jeg blev forelsket i tanken om, at kunne hjælpe udsatte mennesker. Da jeg var 18 år, blev jeg forelsket i Martin, og flyttede med ham til Skive, hvor han arbejdede som soldat. 1 år senere, flyttede vi tilbage til Sydsjælland (Næstved og omegn), hvorefter jeg startede på pædagogseminariet. Under- og efter endt uddannelse som social/specialpædagog, har jeg primært arbejdet døgnarbejde på opholdssteder for anbragte børn- og unge, med flere forskellige behandlingsmetoder. Jeg har bl.a. arbejdet med steinerpædagogik, miljøterapi og neuropædagogik.

Jeg har været glad for mit arbejde på området med anbragte børn- og unge, men er nu klar til et nyt kapitel i min pædagogiske karriere. Jeg har tårnhøje forventninger til de rammer mine børn færdes i, når omsorgen udliciteres fra hjemmet, til institutioner. Derfor har jeg også valgt, at mine børn skulle gå i en institution 14 km. Fra vores eget hjem, på trods af, at der ligger en institution 80 meter fra vores hus. Det samme er gældende ift. Skolegangen på Hammer Frie Privatskole – jeg forventer det bedste til mine egne børn, og det er en store ære at få lov til at bidrage til skolens SFO med alle de talenter og tossestreger jeg nu engang kan slippe afsted med at tage med på arbejde.

Udover at jeg er natur-, heste- og musikinteresseret, er jeg også mere fagligt inspireret af noget så filosofisk som dette citat fra Søren Kierkegaard: ”At man, når det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden ved al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han – men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mereforståen ham slet ikke”

Med andre ord: Jeg møder jeres børn og unge mennesker i øjenhøjde 😊

Du kan kontakte mig på mia@vores-skole.dk